Tenute Falezza Amarone 2014
249,00 DKK Inkl. moms
Tenute Falezza Amarone 2014
Amarone er en helt speciel type vin fremstillet af druer, der efter høsten i september/oktober lufttørres på stråmåtter indtil januar/februar.
Beskrivelse
Tenute Falezza Amarone 2014
En konge Amarone fra Tenute Falezza – så bliver det ikke bedre!!
Så er denne super amarone kommet til Billund
Amarone er en helt speciel type vin fremstillet af druer, der efter høsten i september/oktober lufttørres på stråmåtter indtil januar/februar. Vinens fulde navn er Amarone Della Valpolicella, og den blev ophøjet til DOCG fra og med årgang 2008.
Smagsstoffer og sukkerindhold koncentreres under tørringen, og man ender med en vin fuld af kraft, varme, krydderier og en høj alkoholprocent (16 %). Her har du vinen der vil forkæle din mad og dig selv. Vinen kan drikkes nu eller gemmes de næste 15-20 år.
Luigi Falezza købte i 1974 vingården San Felice der er beliggende ved foden af Monti Lessini bjerget umiddelbart nordøst for Verona i vinområdet Valpolicella. Området her i bakkerne tæt på Gardasøen er anerkendt for at være hjemsted for nogle af de bedste Amarone og Recioto-vine.
Vingården er på i alt 12 hektar fordelt på 3 forskellige optimalt beliggende områder. Fra starten var intentionen at producere den for området optimale kvalitet og der bliver ikke sparet på noget.
Vingården drives stadig som et familieforetagende og vinene vinder masser af internationale priser og roser hos anmelderne.
Vi er derfor glade for, at vores gode forbindelser i området i 2018 gjorde det muligt for os at få agenturet i Danmark for disse vine. Vi er vilde med den smag og kvalitet som Falezza står for – og så er priserne tilmed yderst rimelige.